Bag vores professionelle service finder du Ronnie Becker og Ole Kristensen. Vi er to dygtige vinduespudsere, der har over 20 års erfaring. Vi har arbejdet sammen siden 1996 og drog på poleringseventyret for flere år siden – nemlig i 2003. I dag har vi forvandlet det til et succesfuldt foretagende med R&O Polering ApS. Det er vi meget stolte af.
Vores mål er at sørge for, at så mange bygninger og huse i Jylland som muligt fremstår pæne, rene og indbydende udefra. Med vores solide erfaring kan vi sørge for, at dine udendørsarealer bliver rene og tager sig godt ud. Vi servicerer både erhvervs- og privatkunder. Det er naturligvis helt op til den enkelte kunde at beslutte, hvilken polerings- eller renseopgave, der skal foretages.
Vi tager altid en snak med dig, før vi påbegynder opgaven. Vi lytter til dine krav, ønsker og forventninger. Sammen finder vi ud af, hvad der giver det bedste resultat for dig. Skal vi nøjes med at få vinduerne til at skinne, eller trænger hele bygningen og fliserne til en ordentlig omgang rens? Og hvornår ønsker du det gjort?
Vi lægger stor vægt på at være fleksible og levere høj kvalitet. Vi når vores mål ved at tilbyde en bred vifte af polerings- og renseydelser til erhverv og private.